...........................................
Et projekt af:
Copyright 2011-2017
Bygget med Indexhibit
Ofte Stillede Spørgsmål / Frequently Asked Questions
Har du spørgsmål, som du ikke finder svar på, så send os en mail på; tm@abs17.dk
Hvad er 12-timers DEAFSHOOT?
12-timers DEAFSHOOT begynder fredag d. 15. september 2017 kl. 18.00 og afsluttes næste morgen i tidsrummet fra kl. 05:30 til 06.30, når de 12 emner er fotograferet. Du har som deltager i 12-timers DEAFSHOOT mulighed for at deltage i konkurrencen for enkeltpræmier til de emner, du har fotograferet, hvis mindst 10 emner er gennemført.
I har arrangeret en DEAFSHOOT før?
Det er korrekt at der var en DEAFSHOOT i 2011. Det blev arrangeret af Simone, Mads, Olivia og Simon under DDU. Du kan se den gamle hjemmeside på http://deafshoot.ddu.dk/2011. Denne DEAFSHOOT er arrangeret af Absalon Ungdomsklub.
Hvordan bliver billederne bedømt?
Billederne skal fungere både på print og skærm. Dommerne bedømmer ud fra skærm. Til den endelige vurdering og placering af vinderne, benytter dommerne sig af skærm, exif-data, forstørrelser og andre teknikker. Det er dommerne, der suverænt afgør, om konkurrencereglerne er overtrådt.
Dommerne er en blanding af professionelle og freelancefotografer og folk fra fotobranchen. Dommerne offentliggøres på et senere tidspunkt.
Kan jeg bruge billedbehandling?
Det er ikke tilladt at redigere billederne, efter de er taget, uanset om det sker på kameraet eller i et billedbehandlingsprogram. Det er ikke tilladt at ændre filnavne og exif-data.
Derimod er det tilladt at foretage sig alt, der kan gøres, før billedet tages. Dvs. anvende indstillinger på kameraet (f.eks. sort/hvid, sepia) samt anvende ekstraudstyr i form at blitz, stativ, filtre, afmaskninger og lignende.
Hvad er reglerne mht. billederne?
Billederne skal tages under DEAFSHOOT 2017, dvs. fra fredag d. 15/9 kl. 18.00 til søndag 16/9 kl. 06.00. De 12 billeder skal tages inden kl 06:00, og afleveres inden kl. 06.30.
Alle billeder skal tages på det samme kamera. Du må altså ikke skifte kamera undervejs. Hvis dit kamera svigter, skal du hurtigst muligt henvende dig til DEAFSHOOTs arrangører, som vil gøre, hvad der er muligt, for at du kan fortsætte.
Billederne skal tages i den rækkefølge emnerne er udleveret. Dvs. emne 1 skal ligge først på hukommelseskortet, derefter følger emne 2, 3, 4 osv. Billederne skal være i tidsmæssig rækkefølge. Dvs. at billede nr. 1 er taget før billede nr. 2 osv. Billederne skal ligge i den samme mappe på kortet, og kortet må ikke indeholde flere billeder end dem, som skal bedømmes. Det er tidspunktet ifølge exif-data, som afgør rækkefølgen.
Det er tilladt at tage flere billeder pr. emne, men inden det næste emne fotograferes, skal du slette de billeder, du ikke vil bruge. F.eks. kan du til emne nr. 10 tage 7 billeder, og derpå vælge hvilket billede du vil bruge og slette de 6 andre.
Er der copyright?
Arrangørerne forbeholder sig ret til vederlagsfrit at udstille samt publicere udvalgte billeder i forbindelse med omtale af DEAFSHOOT.
I forbindelse med enkeltpræmier forbeholder præmiestiller (den, som har sponseret præmien) sig ret til at publicere de præmierede billeder i ikke-kommercielt øjemed.
Hvad er enkeltpræmier?
Der er en præmie til hvert emne, bortset fra emne nr. 1. For at deltage i konkurrencen om enkeltpræmier, skal du mindst have gennemført 10 emner ifm. DEAFSHOOT.
Hvilket type filformat skal der være?
Billederne skal tages i filformatet JPG eller JPEG. Andre filformater vil ikke blive bedømt. Kameraer, som ikke kan tage billeder i dette format, kan ikke anvendes til DEAFSHOOT.
Kan alle typer hukommelseskort bruges?
Du kan deltage i DEAFSHOOT uanset hvilken type hukommelseskort, dit kamera benytter. Du skal formatere kortet, umiddelbart før DEAFSHOOT 2017 begynder. Kontakt en af DEAFSHOOT arrangører, hvis du har brug for hjælp.
Det er en god idé at medbringe et ekstra tomt kort i reserve.
Når du afslutter DEAFSHOOT, aflæser vi dit kort, og du får det med hjem.
OBS! Du kan også deltage med en smartphone UDEN hukommelseskort!
Hvordan skal mit kamera indstilles?
Uret i dit kamera skal indstilles korrekt, inden DEAFSHOOT 2017 begynder. Kontakt en af DEAFSHOOTs arrangører, hvis du har brug for hjælp.
Alle dine emner skal fotograferes på det samme kamera. Du må altså ikke skifte kamera undervejs.
Hvis dit kamera svigter, skal du hurtigst muligt henvende dig til DEAFSHOOTs arrangører, som vil gøre, hvad der er muligt, for at du kan fortsætte.
Kan jeg deltage med min smartphone?
Ja, det kan du, og du behøver så til konkurrencens slutning at enten tage din smartphone med til endestationen (Absalon Ungdomsklub) med en USB kabel og få billederne overført, eller uploade dem til dropbox og dele det med tm@abs17.dk.
Vil konkurrencereglerne kunne blive ændret?
Da der hele tiden udvikles nye teknikker og funktioner til kameraer, som det er nødvendigt at forholde sig til, forbeholder vi os ret til at ændre reglerne. Hvis reglerne ændres, vil det kunne læses her på DEAFSHOOTs hjemmeside.
Hvor er kontrolposten, og hvor finder jeg arrangørerne på selve dagen?
Kontrolposten ligger på Absalon Ungdomsklub. Du skal møde personligt op ved kontrolposten ved start af konkurrencen, hvor du får udleveret den første emne. Derefter vil du få tilsendt en emne gennem SMS pr. time.
Er der præmieoverrækkelse?
Ja, det sker i gallafesten den 15. september.
Hvor finder jeg teknisk assistance?
Hvis der opstår problemer undervejs, skal du straks henvende dig til DEAFSHOOTs arrangører, som yder teknisk assistance efter bedste evne. Vi kan ikke tilbyde salg af batterier eller andre reservedele.